Dekorerede æg, påskekort og masser af slik. Påsken er sandelig børnenes højtid. Men hvor kommer traditionerne fra og hvad betyder de?
Fejringen af påske har gamle aner og er en stor religiøs højtid. Det er også en vigtig familiehøjtid, hvor slægt og venner mødes. Og ikke mindst er det en af de store højtider for kreativitet. Her fortæller vi mere om nogle af påskens kreative indslag og traditioner.
Male æg
Æg er påskens højdepunkt og det er ikke tilfældig. Påsken ligger om foråret når hele naturen genfødes efter vinterens dvale – og æg symboliserer netop genfødslen og frugtbarhed.
En del påstår at traditionen med at male æg går helt tilbage til middelalderen og at farverne symboliserer forårets solskinsvejr. At male æg er også en gammel kristen tradition og det var længe almindeligt at forære malede og dekorerede æg som gave.
Æggelege
I påsken er det tilladt at lege med maden. Legen Banke æg går ud på at man banker æg mod hinanden, gerne hårdkogte. Deltagerne banker de spidse ender mod hinanden og vinderen er den der har et helt æg i længst tid. Æggestafet går ud på at balancere et æg på en ske i munden og komme gennem en bane. Ved Æggerulning rulles hårdkogte (gerne malede) æg nedad en bakke. Vinderen er den der kommer længst eller først.
Ved Æggejagt har påskeharen gemt æg i huset eller i haven. Den som finder flest æg vinder.
Gemme påskeæg og slik
Hvert år spiser svenskerne omkring 500 ton slik i påsken, og en hel del af slikket lægges i et påskeæg. Det er en tradition at give æg som bevares, men nu for tiden i form af dekorerede æg i pap eller plast oftest fyldt med slik. At gemme æggene kommer bland andet fra den tyske tradition med påskeharen, men kan også ses som en fortsættelse af legen æggejagt.
Påskeharen
Traditionen med at en påskehare kommer med påskeæg har sin oprindelse i 1600-tallets Tyskland. I Norden dukkede påskeharen op under 1900-tallet.
Påskeris
Det farvestrålende og pyntede påskeris kommer ifølge de fleste vurderinger slet ikke fra at ville gøre fint derhjemme. Det har i stedet sin baggrund i en gammel skik som handler om at piske hinanden til minde om Jesu lidelser. Man tror att den såkaldte langfredagsrisning fandtes allerede på 1600-tallet, og med tiden blev mere af en leg. Påskeriset som det bruges i dag blev almindeligt i Norden først efter anden verdenskrig.
Fakta / Om påsken
Påsken er en meget gammel tradition og også en stor religiøs højtid indenfor både kristendommen og jødedommen. I jødedommen er påsken en af de vigtigste højtider og fejres til minde af udvandringen af Ægypten. Ordet ”påske” anses komme fra navnet på den jødiske påske, pesach.
I den kristne kirke fejres påsken til minde om Jesu død og opstandelse. Traditionelt var det også en højtid præget af stort alvor. Dem der i dag er 60 år og ældre, kan huske at især langfredagen skulle præges af ro for at mindes Jesus lidelser på korset.
Men med tiden er påsketraditionerne blevet forandret. I dag fylder chokoladeæg og påskepynt mest i de fleste danske hjem.
Påskeugen kaldes også den stille uge, og består af skærtorsdag, langfredag, påskeaften, påskedag og anden påskedag.
